Kurv 0

Slibesten

Med en slibesten og det rette håndelag kan du faktisk få en kniv endnu skarpere, end da den forlod fabrikken.
Ikke fordi det er nødvendigt, men det illustrerer stenens effektivitet.

GLOBAL Gode Raad Slibesten Varianter

GLOBAL slibesten fås i flere varianter og har det til fælles, at de er ideelle redskaber til både at vedligeholde og genoprette skarpheden på sløve knive. GLOBAL slibestens finhed angives i måleenheden ’grit’. GLOBALs slibesten fås i 120, 1000 og 5000 grit, hvor 120 er meget groft og 5000 meget fint.

Når en kniv er blevet sløv, er det vanskeligt at genoprette skarpheden med strygestål eller knivsliber. En professionel kok sliber ofte sine knive op på slibesten. I almindelige husholdninger har gode køkkenknive på samme måde brug for opslibning en gang imellem – især når der ikke lige er tid til vedligeholdelse med strygestål eller knivsliber i det daglige.

GLOBALs mest populære slibesten er på 1000 grit. Den egner sig godt til både opslibning og løbende vedligeholdelse. Den finere GLOBAL slibesten med 5000 grit egner sig til gengæld fint til løbende afpudsning og jævnlig vedligeholdelse. 120 grit er velegnet, hvis slibningen har været udsat alt for længe, eller hvis knivsæggen er blevet chippet og har fået hak i æggen.

Uanset hvilken GLOBAL slibesten, der anvendes, skal den lægges i koldt vand før brug. Derudover skal stenen stænkes med vand under slibningen.

Når du sliber GLOBAL kniven på slibesten i 15 graders vinkling, vil du gradvis opleve mindre og mindre modstand i skæret. ’Bølgerne’ på knivsæggen vendes til højre, når du sliber på venstre side af knivsæggen. Når du gentager slibningen på højre side, vendes og reduceres bølgerne mod venstre. Ved gentagne slibebevægelser forsvinder bølgerne helt, og kniven fremstår perfekt i sin skarphed.

Under slibningen kan man teste effekten ved helt forsigtigt at trække kniven hen over sin tommelfingernegl. Når der ikke længe opleves modstand mod neglen, er kniven slebet perfekt.

15 graders slibevinkel

Husk, at GLOBAL knive skal slibes i en vinkel på 15 grader. Det kræver øvelse. Lyt til knivens kontakt med slibestenen. Er den konsistent, ensartet og jævn? Jo mere ensartet lyd, jo bedre.

Man kan med fordel montere en GLOBAL slibehjælper. Det sikrer korrekt vinkling mellem kniv og slibesten.

 

Sådan bruger du en slibesten
01. Læg slibestenen i blød i vand 2 min. før brug
02. Hold kniven, så æggen møder stenen i en vinkel på 15 grader.
Brug evt. en slibehjælper
03. Skub kniven frem og tilbage i lange, rolige strøg, mens vinklen bevares
04. Gentag indtil begge sider på æggen er skarpe
05. Mens du sliber kniven, vil der opstå pulver fra slibestenen. Det er normalt, og du skal ikke fjerne det
06. Skyl kniven i varmt vand efter slibning og tør den med det samme

 

Kom godt i gang med slibesten

 

Global G-777/MS5/O&M Keramisk slibesten m. Holder, 1000 grit

Forventes på lager d. 12-12-2019
DKK 1.599,95

Global MS5/W&R Keramisk slibesten, 120 grit (17370)

Hvid og Sort, 21,4 cm
DKK 469,95
Læg i kurv

Global MS5/O&M Keramisk slibesten, 1000 grit (17370)

Orange og Sort, 21,3 cm
DKK 799,95
Læg i kurv

Global MS5/P&S Keramisk slibesten, 5000 grit (17370)

Pink og Sort, 21,4 cm
DKK 1.099,95
Læg i kurv
VI BRUGER COOKIES X