Jordskokkesuppe med et røget twist! Sammen med sprøde chips byder denne suppe på en fantastisk smagsoplevelse.
Med sin cremede konsistens og milde, nøddeagtige smag er jordskokken som skabt til puréer og cremede supper. I denne opskrift bruger kokken Allan Schultz fynsk rygeost for at give suppen ekstra dybde og smag.
Perfekt som en festlig forret – eller som en varmende frokost i weekenden.
Ingredienser
Knivskole
Finthakket løg er en ingrediens, der går igen i utallige middagsretter – også i denne. I videoen viser Allan den bedste teknik til at hakke løg. Han bruger to forskellige knive: en lille urtekniv til at fjerne skrællen og en lille grøntsagskniv til at hakke løget. Det er vigtigt at bevare så meget af rodenden som muligt, da det er den, der holder løglagene samlet under hakningen.