Bag kulisserne hos Global

Publiseret af: Karin Cushing, 28-09-2015

Kom med bag kulisserne på Yoshikin, Globals fabrik i Japan, hvor den nu klassiske kniv er blevet fremstillet i over 30 år.

I 1985 gav Yoshikin den kendte designer Komin Yamada opgaven med at udvikle en helt ny knivserie. Resultatet blev den unikke helstålskniv Global. I begyndelsen foregik hele fremstillingen på den samme fabrik, men i takt med at mængderne steg kraftigt, blev der inddraget underleverandører med specialkompetencer til at fremstille forskellige dele.
 


Det vanskeligste ved at øge produktionen var manglen på uddannede slibemestre. Det tager nemlig mellem fem og ti år at opnå denne status, som Global altid har set som sit definerende kendetegn. I de senere år er der sket en automatisering, og i dag kan man ved hjælp af robotter slibe knivene på samme måde, som en erfaren sliber tidligere gjorde det. Slibemesterens kundskaber er dog stadig værdifulde, og det er slibemesteren, der giver robotten de rigtige indstillinger, så den kan opnå den perfekte skarphed. Fremstillingen starter ved, at bladet til kniven stanses ud af det specialfremstillede stål Cromova 18. Herefter føres bladet igennem en valse, så det bliver helt lige. Skaftet presses ud af to halvdele, som svejses sammen med bladet. Derefter fyldes de manuelt med søsand for at skabe en perfekt balance i kniven.
 


Næste trin i processen er at lave de karakteristiske prikker på skaftet. Dette gøres ved at sortforkrome hele skaftet. Skaftet nedsænkes i et elektrolytisk syrebad for at blive renset og derefter i et andet bad for at blive dækket af sort kromdioxid. Derefter skal håndtagene slibes og poleres, så kromdioxiden kun sidder tilbage i fordybningerne. De sorte fordybninger danner små paraboler, der reflekterer varmen fra hånden, så kniven hurtigt bliver behagelig at holde. Til sidst slibes knivbladet til perfektion, og Globals logo ætses eller lasergraveres ind i bladet.

Før knivene forlader fabrikken og ender i hænderne på madentusiaster verden over, bliver hver kniv omhyggeligt poleret og kontrolleret. 


SÅDAN FREMSTILLES GLOBAL SAI


 

RELATEREDE produkter