Ceviche som forret er en favorit - frisk, fræk og fuld af smag. Her deler stjernekokken Rebecca Siri sin bedste opskrift.
Vidste du, at ceviche oprindeligt stammer fra Peru? Det er en klassisk forret, der hovedsageligt består af hvid fisk eller skaldyr, der tilberedes med hjælp fra syren fra citrusfrugter. Rebecca har lavet en luksuriøs variant med helleflynder, hvid grape og granolie.
En friskere forret skal du lede længe efter!
INGREDIENSER
(4 portioner)
300 g helleflynder
100 g citronsaft
100 g hvid grape
50 g kakao juice
5 g granolie
50 g salturt
10 stk østers blade
1 pakke biblomme blomster
Sådan gør du
Tø den frosne helleflynder langsomt op i køleskabet. Skær fisken i skiver, når den stadig er halvfrossen. Læg på køl efterfølgende.
Lav en marinade med citronsaft, grape juice og kakao juice. Smag til med salt og lad fisken trække i lagen 15 minutter inden servering.
Rul østersbladene sammen og skær dem i tynde skiver. Skyld salturt og pluk biblomme blomsterne.
Anret tallerken med skiver af helleflynder, østersblade og salturt. Pynt med biblomme blomst og hæld lidt af marinaden og granolien over fisken.