Har du modne blommer i haven? Få glæde af dem i lang tid ved at konservere dem i en lage med vanilje og rom!
Som navnet antyder, har romtopf sine rødder i Tyskland og Østrig, men også i Danmark. Denne dessert består af frisk frugt, som konserveres i en alkoholisk lage af rom og sukker, og det er virkelig et eksempel på, at hvis du venter på noget godt, kan du få lov at vente længe. For at få et rigtigt godt resultat skal du nemlig lade din romtopf stå i cirka en måned.
INGREDIENSER
(1 portion)
1 kilo blommer
50 g brombær
500 g sukker
1 vaniljestang
750 ml lys rom
SÅDAN GØR DU
Del vaniljestangen på midten, og skrab kornene ud. Bland dem med sukkeret, så der ikke er nogen store klumper tilbage.
Fjern stenen fra blommerne ved skære dem i halve. Bland derefter blommer og brombær med vaniljesukker i et stort, steriliseret glas. Fyld op med rom, og lad det stå på køl i en måned. Servér med vaniljeis.