Flæsk på den italiensk måde! Her byder Global’s ambassadør Rebecca Siri på en festligret, der passer lige så godt til julemiddagen som til en italiensk aften.
Porchetta er en italiensk klassiker, der med fordel kan laves med svinebryst. Du fordeler hvidløg og urter over kødet, ruller det sammen til en rulle og bager det i ovnen ved lav temperatur. I Italien serveres det færdigstegte kød ofte som pålæg på en sandwich, men Rebecca byder på en vinterlig variant med salat, rødkål og julesauce.
Velbekomme!
INGREDIENSER
Porchetta
(8 portioner)
3 kg svinebryst uden ben med svær (mellemstykket)
30 g salt
olivenolie
Sort peber, friskkværnet
Marinade
3 usprøjtede lime
2 usprøjtede appelsiner
150 g rosmarin
172 g timian
50 g løvstikke
1 fed hvidløg
50 g syltede ingefær
65 g purløg
Salt
Sort peber, friskkværnet
1 bomuldssnor
Tilbehør
Radicchio salat
Rødkål
Julesauce
Sådan gør du
Start med at skære kødet, så det bliver kvadratisk. Vend kødsiden ned af og skær langs skindet og kødet ca. fire fingre ind mellem svær og kød. Gør så det samme på den modsatte side af brystet. På denne måde vil sværene overlappe og være hele vejen rundt om stegen, når du ruller kødet. Når du er færdig med at klargøre kødet, skal du salte stegen på begge sider og lade det stå i køleskabet i mindst 4 timer. Gerne til dagen efter.
Skyl og tør dine urter, hvor efter de hakkes helt fint. Fint riv appelsinerne og citronerne med en microplane. Pres væsken ude og hæld alt sammen i en skål. Hak de syltede ingefær i små firkanter og tilsæt ingefær-lagen samt ingefær-stykkerne i marinaden. Krydres med salt og peber.
Smør kødsiden med marinaden og masser af friskkværnet peber. Rul nu kødet stramt op og bind stegen op med kraftigt køkkensnor. Gnid derefter fint salt ind i sværen.
Læg stegen i en bradepande, og sæt den i en forvarmet ovn, 180 grader i to timer. Kernetemperatur skal være 54 grader når den kommer ud fra ovnen. Lad porchettaen hvile i 15 minutter, inden du skærer den ud.