Funktion møder filosofi – Komin Yamada er manden, der har sat Global på verdenskortet med sin unikke sans for design.
Siden den første Globalkniv så dagens lys i 1985, har Komin Yamada haft en solid historie med at designe knive ud over det sædvanlige. Ved at kombinere japansk filosofi med innovativt og funktionelt design har han formgivet nogle af verdens mest populære kokkeknive – en kunst, der kræver både fornuft og følelse.
Ifølge Yamada selv er enkelhed et af de vigtigste nøgleord i Globalknivens designfilosofi. Kernen i et godt knivdesign, siger han, er at stræbe efter funktionalitet og klarhed. En god kniv er noget, der føles og opleves naturligt, uden at afsløre den virkelige kompleksitet bag dens skarphed, balance eller design. Det er noget, der skal give plads til funktion, snarere end at afspejle god smag
I Globalkniven er der lagt meget arbejde i netop at sammenvæve design og funktionalitet. Dette kommer bl.a. til udtryk i de karakteristiske prikker, der pryder knivens håndtag. For kniven opfylder designet to funktioner; dels varmer prikkerne metallet i håndtaget, og dels fungerer de som skridsikring. Det er små og komplekse detaljer, men tilsammen udgør de et funktionelt design – noget, som efter Yamadas mening resulterede i, at Globalkniven kunne skille sig ud fra konkurrenterne, før den blev berømt.
– Flere andre virksomheder overvejede også at producere en helt rustfri kniv eller var allerede i gang med at udvikle en. For at adskille os fra dem var vi nødt til at finde på noget anderledes. Resultatet blev designet med prikkerne, siger han.
Ud over prikkerne har også knivens udformning, balancen mellem håndtag og blad, spillet en stor rolle for Globalknivens funktionalitet. Yamada forklarer, at inspirationen kommer fra den japanske guldfisk.
– Denne kniv er tydeligt baseret på formen af en fisk. Den ene del er hovedet, og den anden er halen, siger han og hentyder til knivens håndtag og blad.
At det netop er fisken, der har ageret inspirationskilde for Globalkniven, mener Yamada har at gøre med den måde, fisken bevæger sig på. Med sin glatte krop og brede hale bevæger fisken sig yndefuldt gennem vandet – en blød, smidig bevægelse, der afbalancerer de fysiske uregelmæssigheder i dens form.
Kunsten at gøre netop dette – balancere asymmetriske uregelmæssigheder – er en filosofi, der oprindeligt stammer fra gammel zen-æstetik, og som han beskriver som afgørende for at kunne fremstille unikke knive. I Globalkniven kommer dette til udtryk i balancen mellem knivens blad og dens håndtag, hvor man med stor omhu og præcision stræber efter at opnå fuld ligevægt. Ifølge Yamada er det således dette, der gør Globalknivens design så karakteristisk – at kniven er vægtet med henblik på at skabe en perfekt balance i hånden.
I hænderne på de kyndige knivmagere hos Yoshikin væves japansk filosofi, traditionelt håndværk og moderne design sammen til et enkelt og stilistisk udtryk.
Det er vigtigt for en kok at vælge den rigtige kniv til opgaven, men synes du nogle gange, at det kniber med at vælge? Rebecca Siri gør dig klogere på de mest almindelige knivmodeller.
Det verkar som du använder en gammal webbläsare, vänligen uppdatera till en nyare version för att få optimal upplevelse av vår webbsajt. Vi rekommenderar webbläsaren Google Chrome.
Ladda ner Google Chrome
Cookies på siden
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik, tilpasse indhold og annoncer.
Du kan altid slette gemte cookies i "avancerede indstillinger" i din browser.