Begynder din kniv at blive sløv? Her viser den professionelle kok Sebastian Gibrand, hvordan du hurtigt får den gjort skarpere med et keramisk strygestål.
Kniven er det redskab, der bruges allermest i køkkenet. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på din kniv. Hvis kniven er blevet rigtigt sløv, kan det være nødvendigt at slibe den med en slibesten, men som regel er det nok at trække kniven nogle gange hen over et strygestål for at få den skarp igen.
Se videoen, eller følg nedenstående trin for at lære, hvordan du bruger Globals strygestål.
DIAMANTSTRYGESTÅL
Global har både keramiske strygestål og diamantstrygestål. Diamantstrygestålet er grovere i modellen og anvendes ved behov før det keramiske strygestål. Det fjerner mere stål og sliber en ny æg frem.
KERAMISK STRYGESTÅL
Hvis du bare vil gøre din kniv lidt skarpere, er det tilstrækkeligt at bruge et keramisk strygestål. Det egner sig fint til den daglige vedligeholdelse.
DEN RIGTIGE VINKEL
Det er vigtigt at holde kniven i den rigtige vinkel, når du skærper den. Global og andre japanske knive har en vinkel på mellem 10 og 15 grader. Den nemmeste måde at finde vinklen på er at placere tommelfingeren bag på knivryggen og derefter læne æggen og tommelfingeren mod stålet.
EN SIKKER HÅND
Skærp kniven ved at trække den på langs med hele æggen på begge sider af strygestålet. Det behøver ikke gå hurtigt, langsomme og sikre bevægelser er bedre end hurtige og usikre.
En fabriksny Globalkniv er ekstremt skarp. Men for at din kniv kan fortsætte med at præstere på samme niveau, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.
Vil du vide mere om kokkekniven? Sebastian Gibrand, en af Sveriges bedste kokke, viser dig, hvordan du bruger kniven korrekt, og gennemgår, hvilke råvarer den er velegnet til.
Det verkar som du använder en gammal webbläsare, vänligen uppdatera till en nyare version för att få optimal upplevelse av vår webbsajt. Vi rekommenderar webbläsaren Google Chrome.
Ladda ner Google Chrome
Cookies på sidan
Denna webbplats använder cookies (kakor) för statistik, anpassat innehåll och annonser.
You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser