Fra samuraisværd til kokkeknive – i Globalkniven forenes unikt stål med ældgamle japanske håndværkstraditioner.
Den japanske tradition for knivfremstilling går helt tilbage til 1200-tallet. Dengang var det samuraisværd, som blev smedet af dygtige håndværkere, der lagde både tid og evner i materialet. Knivfremstilling var kendetegnet ved præcision, omhyggelighed og stor omsorg. En dedikation til teknik og tradition, som den dag i dag danner grundlaget for det stål, der udgør Globalkniven.
I dag anses Global for at være en af verdens bedste knivproducenter, og det slidstærke stål har spillet en vigtig rolle i Globalknivens succeshistorie. Især stålets unikke hårdhed beskrives som en af succesfaktorerne, da det på et tidligt tidspunkt fik Global til at skille sig ud fra andre aktører på markedet. Dette forklarer hr. Masahito Watanabe - administrerende direktør og ejer i tredje generation af Yoshikin-fabrikken, hvor Globalknivene fremstilles.
– Vi startede med et godt fundament. Materialet var ekstremt hårdt, meget hårdere end andet rustfrit stål, der blev brugt på det tidspunkt, fortæller han.
Den unikke stålblanding går under navnet Cromova 18 og er specielt udviklet af Yoshikin. Ud over jern og kulstof består stålet også af krom, molybdæn og vanadium. Og navnet Cromova er en sammentrækning af de første bogstaver i hvert ord.
Et særligt kendetegn ved Cromova 18 er stålets velafbalancerede hårdhed. Et knivblad, der er for hårdt, revner let og angribes derfor af rust. Problemet med blødt stål er til gengæld, at æggen mister sin skarphed. Med Cromova 18 er det lykkedes Yoshikin at finde en sammensætning med perfekt balance; stålet er rustbestandigt, samtidig med at æggen kan slibes knivskarp.
Smedningen af stålet er et arbejde, der følger alle den japanske håndværkskunsts regler. Materialet bedømmes og behandles med stor omhu – af dygtige knivmagere med lang og solid erfaring inden for faget.
– Vi kontrollerer vores knive igen og igen for at opretholde et meget højt niveau, forklarer hr. Watanabe.
Og niveauet – det er højt. Stål af høj kvalitet kombineret med funktionelt design og kompromisløs teknologi giver tilsammen en kniv, der placerer Global i toppen af listen over verdens skarpeste knivproducenter. En kniv, der er både moderne og ældgammel, med den ene fod i fremtiden og den anden i japansk historie og tradition.
I hænderne på de kyndige knivmagere hos Yoshikin væves japansk filosofi, traditionelt håndværk og moderne design sammen til et enkelt og stilistisk udtryk.
Det verkar som du använder en gammal webbläsare, vänligen uppdatera till en nyare version för att få optimal upplevelse av vår webbsajt. Vi rekommenderar webbläsaren Google Chrome.
Ladda ner Google Chrome
Cookies på siden
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik, tilpasse indhold og annoncer.
Du kan altid slette gemte cookies i "avancerede indstillinger" i din browser.