Mangler du inspiration til nytårsmenuen? Gør det stort i år og lav en stjernespækket treretters middag. Her deler Rebecca Siri ud af sine bedste opskrifter.
Globals ambassadør Rebecca er udlært kok på Michelin-restauranten Søllerød Kro, hvor hun til dagligt er ansvarlig for desserten. Rebeccas madlavning byder altid på stjernestøv, og hendes nytårsmenu er ingen undtagelse. Her er alt, hvad du kan ønske dig til årets sidste middag – en frisk fisk til forret, trøffel og tunggris til hovedret, og så en solid chokoladebombe som afslutning.
Velbekomme og et rigtigt smagfuldt nytår!
CEVICHE AF HELLEFLYNDER & CITRUS
Ceviche er en peruansk forret, hvor fisk og skaldyr tilberedes med hjælp fra syren i lime og citron. Til nytår laver Rebecca en luksuriøs fortolkning med helleflynder, hvid grape og granolje. Vi lover - denne ret vil falde i gæsternes smag!
TIL OPSKRIFTEN
TUNGGRIS MED VESTERHAVSOST & SORT TRØFFEL
Rebecca laver sin hovedret med nogle af de fineste dele af en dansk tunggris. Det tilberedte kød skærer hun i tynde skiver, topper med trøffel og Vesterhavsost og serverer med en varm og en kold vintersalat. En nødvendighed at prøve!
TIL OPSKRIFTEN
CHOKOLADEBOMBE – GATEAU MARCEL
Rebeccas chokoladebombe er den perfekte dessert - lige så let at lave som at kunne lide. Det er en lækker, luftig kage, som du tilbereder helt uden mel. En drøm af en dessert for alle chokoladeelskere!
TIL OPSKRIFTEN