Global
Den første Globalkniv blev designet i Japan i 1985. Kombinationen af et slidstærkt stål, et unikt design og en ekstrem skarp kant var det, der fik interessen for Globalkniven til at vokse hurtigt. Først fik kniven fodfæste hos de professionelle kokke, og siden fulgte hjemmekokkene efter. I dag er Global et af verdens mest populære knivmærker.
Alle med interesse for madlavning ved sikkert, at en skarp kniv er kokkens bedste ven, men det er også vigtigt, at den rette kniv bliver brugt til den rette råvare. I Globals klassiske serie er der en kniv til enhver lejlighed i køkkenet, alt fra kødøkser til fleksible filetknive, grøntsagshakkere og små skrælleknive. For at give knivene en perfekt balance i hånden er skafterne fyldt med havsand.